2 ting du bør overveje inden du bestiller
En Dry Bag til mc er én af de mest alsidige tasker du kan anskaffe dig. Dry bag’en kan monteres på alle motorcykler, og den kan også bruges til alle mulige andre formål, som f.eks. rejser, kajak, vandreture, sport osv.
Men hvad skal du være opmærksom på inden du bestiller, og er en dry bag faktisk det rigtige til dig?
Fordele og ulemper ved dry bag til mc?
Fordele ved dry bag’s
Én af de største fordele ved en dry bag til mc er, at de passer til alle motorcykler. Smid dry bag’en på motorcyklen og spænd den fast med nogle remme eller elastikker, og så er det afsted!
En anden fordel ved en dry bag til mc er, at de som navnet antyder det, er vandtætte.
En tredje fordel ved dry bag’s er, at de fås i mange forskellige størrelse, så du kan finde nøjagtigt den størrelse du har brug for. Alt fra en lille dry bag til f.eks. at montere på dine crash bars, til en stor dry bag med plads til det hele på bagsædet eller din tail-rack.
En fjerde fordel er, at dry bag’en kan bruges til meget andet end til din motorcykel, og de leveres typisk også med skulderstroppe. Det kan naturligvis også være en ulempe hvis ungerne hele tiden napper din dry bag når du skal på tur ;)
Ulemper ved dry bag’s
En ulempe ved dry bag’s er, at de kan være besværlige at komme ned i når de er monteret på motorcyklen. De klassiske dry bag’s er typisk konstrueret med en roll-top som gør det svært at komme til dit grej når den er spændt fast på motorcyklen.
Giant Loop har dog været så snedige, at de på Rogue Dry Bag™ og Tillamook Dry Bag™ har lavet åbningerne i enden af dry bag’en, så du ikke behøver at spænde alt op for at komme til dit grej.
En anden “ulempe” ved dry bag’s er netop monteringen. Det er ikke alle der er begejstret for at skulle spænde bagagen fast med elastikker, som dingler rundt, bliver væk og knækker. Jeg har skrevet “ulempe” fordi det er afgørende om det system du vælger, er gennemtænkt i forhold til om montering.
Dry bag’s fra Giant Loop®
Dry bag’s fra Giant Loop® fås fra 3,5 til 48 liter og de kan nemt integreres med de øvrige tasker. Tillamook Dry Bag™ leveres f.eks. med remme som du monterer på motorcyklen, hvorefter du nemt kan klikke dry bag’en fast. Possibles Pouch™ leveres også inkl. remme til montering og den kan, som navnet antyder, anvendes på utallige måder.
*Dette afhænger dog meget af hvilket system du vælger.
*Dette afhænger dog meget af hvilket system du vælger.
Hvornår er en dry bag til mc et godt valg?
Nu kender du fordele og ulemper ved en dry bag til mc, men er en dry bag så det rigtige valg for dig? Først bør du overveje hvad et godt mc-eventyr er for dig. Har du passager med? Hvilke typer terræn kører du i? Hvor mange dage varer dit typiske mc-eventyr? Hvor meget bagage skal du have med?
Det er altid godt at høre hvad andre synes og mener, men i sidste ende handler det om hvad der er det rigtige valg for dig. Og det afhænger jo helt af hvad et godt mc-eventyr er for dig.
En dry bag anvendes ofte som supplement til et sæt sidetasker eller en bagsædetaske, hvis du har brug for endnu mere plads. Du kan naturligvis også anvende en dry bag alene, hvis du f.eks. har et sæt sidetasker på 90 liter, men kun har brug for at have halvdelen med på en kort tur, så kan du smide en dry bag på i stedet for.
Mange anvender også de mindre dry bag’s som Possibles Pouch™ og Revelstoke Dry Bag™ til at montere på crashbars eller på tail-rack’en, som et supplement til et lidt større setup. På den måde kan man have lidt grej med på de kortere ture, uden at skulle til at montere sidetasker eller en bagsædetaske.
Her kan du se alle Giant Loop® Dry Bag’s til mc. Hvis du er i tvivl om du skal vælge dry bag eller en anden type mc taske, så læs evt. også MC tasker – hvad skal jeg vælge?