2 ting du bør overveje inden du bestiller
Sadeltasker til mc er, som navnet antyder, et sæt tasker du monterer over din sadel på motorcyklen. Der findes mange forskellige sadeltasker og selvom de typisk er billigere end et sæt sidetasker, så er det ikke er en helt ubetydelig investering at anskaffe sig et sæt gode sadeltasker. Derfor får du her to ting som du bør overveje inden du bestiller.
Fordele og ulemper ved sadeltasker til mc?
Èn af fordelene ved sadeltasker til mc er, at du ikke behøver et rack for at kunne montere dem. Det betyder at du sparer vægten fra et rack, og det betyder også at du ikke behøver at kører rundt med et, synes nogle, grimt rack når du ikke har bagage med.
En anden fordel ved at montere sadeltaskerne uden rack er, at sadeltaskerne sidder tættere på motorcyklen, hvilket giver en bedre vægtfordeling på motorcyklen. En bedre vægtfordeling er særligt vigtigt hvis du kører i hårdt og teknisk krævende terræn.
En tredje fordel ved sadeltasker er, at de typisk sidder højere oppe end sidetasker, hvilket mindsker risikoen for at få dine ben i klemme ved et styrt.
Ulempen ved at sadeltasker ikke monteres på racks er, at det typisk tager lidt længere tid at tage sadeltaskerne af og på motorcyklen. Dette er naturligvis ikke et problem hvis du kører en tur ud i skoven og sover i telt, men hvis du gerne vil have mulighed for hurtigt at kunne tage din bagage med dig, så er rack-monterede sidetasker måske en bedre løsning for dig. Når det er sagt, så tager det ikke lang tid at montere et sæt sidetasker når du lige har fået rutinen på din motorcykel.
En anden “ulempe” ved sadeltasker er, at de typisk ikke kan indeholde så meget bagage som sidetasker kan. Siskiyou Panniers™ der er Giant Loop®’s største sadeltasker, rummer 70 liter, mod Round The World Panniers™ der rummer hele 90 liter. Hvorvidt det i virkeligheden er en ulempe, afhænger jo helt af hvor meget bagage du skal have med, og du kan jo altid supplere med en Tillamook Dry Bag™ på 48 liter.
Afhængigt af hvilke sadeltasker du vælger, så har du mulighed for at kunne medbringe en passager.
Hvornår er sadeltasker til mc et godt valg?
Nu kender du fordele og ulemper ved sadeltasker til mc, men er det så det rigtige valg for dig? Først bør du overveje hvad et godt mc-eventyr er for dig. Har du passager med? Hvilke typer terræn kører du i? Hvor mange dage varer dit typiske mc-eventyr? Hvor meget bagage skal du have med?
Det er altid godt at høre hvad andre synes og mener, men i sidste ende handler det om hvad der er det rigtige valg for dig. Og det afhænger jo helt af hvad et godt mc-eventyr er for dig.
Hvis du er i tvivl om du skal vælge sadeltasker, så læs evt. også MC tasker – hvad skal jeg vælge?