Beskrivelse
Diablo Tank Bag™ er Giant Loop’s medium tanktaske på 6 liter. Ligesom de øvrige mc tasker fra Giant Loop® er det tydeligt, at Diablo Tank Bag™ er konstrueret af mennesker der ved hvad det drejer sig om, når det går løs i sporet. Derfor er det ikke uden grund, at dette er endnu en prisvinder.
“The biggest compliment I can give is that I never felt the tank bag as I sat down, stood up on the pegs, or leaned to the sides. The egonomics and dimensions were clearly designed by a dirt rider.” — RoadRUNNER Motorcycle Touring and Travel Magazine
Efter to års videreudvikling på Diablo’en, der i forvejen var et fantastisk produkt, er det lykkedes Giant Loop® at opdatere Diablo Tank Bag™ i forhold til funktioner, konstruktion og design, bl.a. har den nye udgave svejsede syninger der gør tanktasken vandtæt. Tanktasken levers stadig med vandtæt inderpose, der gør det nemmere at organisere dit grej og giver øget beskyttelse for vind og vejr.
Tanktasken har en klar lomme til kort eller mobilen, og der kabelindgang så du kan lade mens du kører. Udvendigt har tanktasken en mesh-lomme til småting og indvendigt har tasken en flytbar rumdeler. Tasken er foret med skum, så du sagtens kan have et kamera eller GoPro med på farten.
Ligesom de øvrige tanktasker fra Giant Loop®, kan Diablo Tank Bag™ monteres med tank-sidetaskerne Pannier Pockets™, så du kan have 4 liter ekstra grej med fremme på motorcyklen.
Søren (verificeret ejer) –
Jeg har brugt tasken siden midten af april, og jeg er overordnet tilfreds. Den sidder godt på cyklen, og den er perfekt i størrelsen. Tasken er dog ikke 100% vandtæt, som det loves i beskrivelsen. Der er meget genskin fra solen i tasken pga. den klare lomme på toppen, og det er trættende i længden at blive blændet. Jeg oplevede også et problem med selen, hvor en strop gik ud af en syning – den bliver dog byttet uden problemer – men det vækker bekymring om kvaliteten på lang sigt.
Andreas –
Hej Søren.
Tak for din anmeldelse :)
Det er rigtigt at tasken ikke er 100% vandtæt, idet der er en kabelindgang i tasken så det er muligt at oplade f.eks. en mobiltelefon i tasken. Hvis man putter tasken ned i en balje vand, vil der derfor komme vand ind. Netop derfor leveres den også inklusiv en inderpose. Bruges tanktasken sammen med inderposen er den 100% vandtæt, men jeg har rettet beskrivelsen så der ikke står 100% vandtæt længere.
Når det er sagt, er det dog min erfaring (med Fandango’en) at den, selv i særdeles kraftig regn, er fuldstændig vandtæt også uden brug af inderposen. Jeg bruger kun inderposen hvis vejrudsigten lover voldsom regn, men er da blevet fanget i nogle kraftige byger, hvor tasken holdt fint tæt uden brug af inderposen.
Med hensyn til selen, så var dette kun et problem med den allerførste produktion af den opdaterede model. Dette problem blev hurtigt opdaget af GL i USA og samtlige tasker blev gennemgået, inklusiv de tasker jeg har solgt efter din taske (jeg fik din hjem før alle andre i EU, da du stod og skulle bruge den til en tur).
Husk at GL har en Limited Lifetime Warranty der betyder, at du har garanti på defekter på materialer og konstruktion (ikke slidtage), så du behøver ikke at være bekymret ;)
Henriette Thiim –
Købte min første Giant Loop tanktaske i 2010. Den holder stadig, men i 2019 købte jeg en ny og fin til min nye motorcykel. Begge var den større Fandango model. For nyligt har jeg skiftet til Diabloen, da den er mindre og passer godt til når jeg står op på motorcyklen.
Har brugt dem på en
Suzuki DR650, BMW F650GS og Honda CRF250L.
Det medfølgende harness er ikke i vejen, når man kører uden tasken.
Overordnet synes jeg det er en af de flotteste og mest strømlinede tanktasker som faktisk klæder motorcyklen.
Ved tankning lyner man lige venstre side og bunden op og så tilter tasken mens man tanker.
Materialet er stærkt og den er vandtæt.
Jeg er meget begejstret for muligheden for at sætte de to pockets på tanktaskens harness. Kører jeg korte offroadture, så tager jeg vand og snacks med i dem og lader tanktasken blive hjemme. Og så er det fedt, at der ikke hænger løse spænder og dingler.
Jeg er fan af den grå farve, da den ikke bliver så svidende hed i solen på varme dage.
Varme anbefalinger fra mig.