Beskrivelse
Great Basin Saddlebag™ tager udgangspunkt i Giant Loop’s originale U-formede sadeltaske, der tilbage i 2008 var banebrydende indenfor mc tasker. Fordelene ved denne type sadeltaske er, at den sidder godt tæt til motorcyklen og vægtfordelingen er optimal i forhold til motorcyklens konstruktion. Det betyder at du nærmest ikke mærker at du har bagage med og sadeltasken er meget velegnet til kørsel i hårdt terræn. En anden fordel er, at tasken giver en øget sikkerhed da der er minimal risiko for, at få foden eller benet i klemme ved styrt. En tredje fordel ved Great Basin Saddlebag™ er, at du ikke behøver et rack for at montere den. Det eneste du behøver for at montere sadeltasken er et bagsæde og passager-fodhvilere, og derfor passer den også til langt de fleste motorcykler, både Adventure, Touring, Scramblers, Cruisers, Naked,… du har fanget pointen ;)
En “ulempe” ved sadeltasken er, at den “kun” rummer 68 liter, hvilket i virkeligheden er en del, og skulle du have brug for at kunne tage mere bagage med, så kan Great Basin Saddlebag™ integreres med Tillamook Dry Bag™ på 48 liter eller Rogue Dry Bag™ på 17 liter og 1-2 Possibles Pouch™ på hver 3,5 liter.
Med Great Basin Saddlebag™ får du også tre vandtætte inderposer (Dry Pods) der gør det lettere at holde styr på dit grej i sadeltasken. Der medfølger også et varmeskjold til udstødningen, og har du to udstødninger anbefaler jeg at du køber et Hot Springs Heat Shield™ mere.
Vil du montere Great Basin Saddlebag på en KTM 790/890/1090/1190/1290 Adventure anbefaler jeg at fjerne de store passager håndtag og installere KTM Spacers, da tasken så vil sidde tættere til motorcyklen.
Videoen viser en ældre version på 60 liter og lynlås. Se flere videoer med Great Basin Saddlebag her.
Brian Lehm Nielsen (verificeret ejer) –
Super fed kvalitet taske, har ikke prøvet den i regn endnu – der medfølger drybags, tvivler på de er nødvendige, mere “styr på stumperne”. Tasken sidder utroligt godt og tæt på cyklen (GS800), medfølgende heatshield er også i god kvalitet og skæmmer ikke cyklen.